Efter to år som chef for Livgardebrigaden overdrog oberst Martin Johansson i denne uge kommandoen. I et interview med NDS ser han tilbage på arbejdet med at opbygge brigaden fra et motoriseret infanteribataljon og reflekterer over, hvordan de svenske væbnede styrker (Försvarsmakten) skal udvikle sig for hurtigere at kunne integrere ny teknologi, drage læring fra Ukraine og imødekomme kortere tidsrammer.

Oberst Martin Johansson var frem til den 2. september chef for Livgardebrigaden, IB 1, ved Livgardet i Kungsängen uden for Stockholm (Sverige). I løbet af sine to år på posten var hans opgave at udvikle og etablere brigaden ud fra det, der tidligere var et motoriseret infanteribataljon. Brigadens løbende virksomhed består blandt andet af taktisk udvikling af krigsorganisationen og uddannelse af grundorganisationen, samtidig med at brigaden skal holdes krigsduelig og kunne levere effekt her og nu.

Da NDS mødte ham i sommer på soldaterhjemmet ved siden af Livgardet i Kungsängen, opsummerede han perioden som intensiv

»Intensive dage med mange møder. Vi forsøger at udvikle organisationen, så den kan imødekomme teknologiudviklingen og de forandringsbehov, der opstår,« siger han.

Det handler om at integrere ny teknologi i organisationen, særligt ubemandede systemer på jorden og i luften. Samtidig udvikles nye kommando- og kontrolsystemer (C2-systemer), og flere nye materielsystemer indføres, blandt andet missilsystemer og køretøjssystemer.

»Den store udfordring er at få alle disse dele til at fungere sammen som en helhed, så pelotoner, kompagnier, bataljoner og brigader samarbejder effektivt i systemet,« siger han og fortsætter:

»Vi har jo en arv i de svenske væbnede styrker, hvor vi har haft ganske god tid, men ikke så mange penge at gøre tingene for. Nu er det helt omvendt. Nu har vi ressourcer på en anden måde, men vi har ikke tiden. Tidligere kunne det tage år at gennemføre en bestemt organisations- eller metodeudvikling, nu skal vi gøre det på nogle uger.«

Oberst Martin Johansson tager imod NDS på Livgardets soldaterhjem.Foto: NDS
Oberst Martin Johansson tager imod NDS på Livgardets soldaterhjem.

Hvordan bærer man sig ad med rent faktisk at gennemføre det?

"Der findes ingen enkle svar. De svenske væbnede styrker skal både gennemgå en kulturel forandring og blive mere adaptive og agile i deres arbejdsmåde. Militærfolk er vant til at lægge langsigtede planer og følge dem, men nu skal vi også turde give plads til den kraft og kompetence, der findes i organisationen. Forsvaret har en stor menneskelig kapital, ikke mindst gennem reserveofficerer, og ved at samle den viden kan vi hurtigere opnå effekt af ny teknologi og nye systemer," siger han.

I tilfælde af krig er brigadens hovedopgave at forsvare Stockholm. Sammen med andre enheder og værn beskriver Johansson brigaden som en vigtig komponent i forsvaret af hovedstaden. Brigaden er en manøvrebrigade, hvilket betyder, at den også skal kunne løse opgaver som en del af en svensk division andetsteds.

Så kræver det formentlig, at man er både innovativ og tilpasningsdygtig?

»Ja, absolut. Det er en vigtig del af brigadens udvikling. Med den hurtige teknologiske udvikling skal vi hurtigt kunne tage ny teknologi til os, føre den ind i organisationen og udvikle metoder, der skaber synergieffekter mellem forskellige systemer. Innovation er ofte svært at topstyre,« siger han.

Diskussionen kommer ind på STRILAB, krigsinkubatoren hvis initiativtagere er reserveofficerer fra brigaden. I løbet af foråret og sommeren blev der gennemført forsøg omkring både militære problemer og mulige løsninger inden for rammerne af programmet, med håbet om fremover at kunne anvende løsninger inden for brigadens krigsorganisation.

Hvordan ser I på skalerbarheden i dette, og vidensudvekslingen med andre dele af de væbnede styrker?

"Det er i gang. På hærniveau arbejder man med andre typer militære problemer, mens vi begynder mere nedefra i organisationen. Håbet er, at disse perspektiver skal mødes, så der skabes en tydelig kæde, hvor erfaringer og løsninger kan deles. Det, der udvikles i en brigade, kan også være relevant for andre brigader eller højere niveauer. Derfor skal vi finde metoder til at udbrede og give feedback på erfaringer, så arbejdet skaber synergieffekter i hele organisationen," siger han.

Livgardebrigaden har for nylig afsluttet sin deltagelse i Operation Interflex. Interflex er et samlebegreb for flere uddannelsesindsatser, ledet af Storbritannien, hvor ukrainske soldater uddannes. Johansson var tilfreds med brigadens bidrag, hvor begge parter ifølge ham kunne lære af hinanden.

"For brigadens personel på stedet var det naturligvis meget motiverende at føle, at de bidrog til at styrke ukrainernes kapacitet. Ved at udnytte erfaringerne derfra og hurtigt indarbejde dem i vores egen erfaringshåndtering kan vi bruge dem direkte i vores udvikling. Det betyder en mere agil arbejdsmåde, hvor læring hurtigere kan påvirke både metoder og doktrin," siger han.

Hvordan tilpasser man sig den enormt hurtige teknologi- og taktikudvikling, der lige nu sker i Ukraine?

"Det hænger sammen med den kulturforandring, vi skal gennemgå. Vi skal kunne gennemføre forsøg hurtigere og, når noget virker, også hurtigt implementere det. Med initiativer som STRILAB handler det grundlæggende om at lære at lære, at drage konklusioner og være innovative," siger Johansson, som uddyber sin tankegang:

»Hvis et af de forsøg, vi laver i sommer, fører til noget, vi går videre med, er jeg tilfreds, men selv hvis intet gør det, er det et resultat, fordi vi så har lært noget. Innovation betyder også at acceptere, at ikke alt lykkes.«

Oplever du, at bureaukrati er en hindring for den innovationskultur, vi diskuterer, eller er det et uretfærdigt billede?

»Som en stor myndighed har vi jo et stort ansvar for at følge love, forordninger og forvalte skatteydernes midler på en måde, der giver maksimal effekt. Samtidig ser jeg ingen modsætning mellem det ansvar og behovet for udvikling. Det må kunne kombineres.«

Afslutningsvis, hvad ønsker du at se fremadrettet i brigadens udvikling?

»Jeg er meget tilfreds med den udvikling, vi ser lige nu. Vi tager egne initiativer og bidrager tydeligt til at udvikle vores kapacitet. Vi sidder ikke og venter på, at en anden skal komme med en detaljeret plan, men er selv med til at drive udviklingen. Kan vi fortsætte i den retning de kommende år, vil vi lægge et solidt fundament for brigadens fortsatte udvikling,« siger Martin Johansson.