I to revisioner offentliggjort den 29. september fandt Sveriges Riksrevision (Riksrevisionen) svagheder i måden, hvorpå de svenske væbnede styrker (Försvarsmakten) forvalter ressourcer, logistik og sundhedsberedskab. Ifølge revisionen skal disse forhold rettes, for at forsvarsevnen kan udvikle sig som planlagt.
Den første revision (RiR 2026:19) viste, at modstridende mål sendes videre i ledelseskæden i stedet for at blive løst tidligt. Den viste også, at der findes begrænsede data, som viser, hvad forskellige aktiviteter koster i forhold til deres resultater.
»Dette risikerer at føre til forsinkelser og reduceret effektivitet,« siger rigsrevisor Christina Gellerbrant Hagberg.
Den anden revision (RiR 2026:20) viste, at de væbnede styrker har haft svært ved at organisere, planlægge og dimensionere logistik og sundhedsberedskab. Mangler på materiel og personel samt lange leveringstider har bremset fremskridt med hensyn til krigsforbandenes tilgængelighed og udholdenhed. Begge områder øves desuden for lidt og med for lidt realisme.
Riksrevisionen oplyser, at regeringen i vid udstrækning har givet de væbnede styrker forudsætningerne for at planlægge logistik og sundhedsberedskab, men at den ikke har været tydelig nok om prioriteringer.
»Regeringen er nødt til at fortælle de væbnede styrker, hvilke geografiske områder og samfundsfunktioner der særligt skal forsvares i tilfælde af et væbnet angreb,« siger projektleder Sascha Sohlman.